0

Ricco Wichmann

Ricco blev uddannet journalist i 2001 og har siden sat sit aftryk på nogle af de største succeser inden for dansk underholdning. I dette afsnit hører vi, hvordan han havnede i underholdningsbranchen, hvor blandt andet Jan Gintberg spillede en vigtig rolle. Vi snakker også om den hektiske tid på TV2 Radio, vi får historien om det meget viste program “Zulu Zhit-Paraden” og Ricco fortæller om arbejdslivet som kreativ og komisk journalist i det hele taget. Vi får også nørdet Natholdet godt igennem. Jeg spørger eksempelvis: Hvad kan programmet? Hvad er en god gæst? Og har programmet et ansvar for eksempelvis at have kvinder med? Og Ricco har svarene.

Alt det og meget mere i denne omgang af Flyverskjul. Rigtig god fornøjelse!

Du kan støtte podcasten her: flyverskjul.10er.dk :)

0

Tobias Dybvad

Tobias Dybvad har optrådt med stand-up siden 2002, og har især de seneste år etableret sig som en af Danmarks mest populære komikere. I denne podcast fortæller han, hvordan det har ændret, den comedy han laver. Nu vil han eksempelvis meget hellere sparke op- og ikke nedad. Vi snakker blandt andet også om Ole Wedel, Steve Martin, vigtigheden i at være på TV og hvordan Tobias elsker at lege med stemningen i et rum. Det er en time, hvor der bliver reflekteret over livet som komiker – både før og efter det folkelige gennembrud.. og så blev det også til en lang snak om skjorter. Rigtig god fornøjelse.

Støt Flyverskjul: flyverskjul.10er.dk – Så er du en skat :)

0

Roger Kormind – “Den første”

Roger Kormind betegner sig selv som Danmarks første stand-up komiker. Han optrådte et helt år – som den eneste komiker – hver uge på Restaurant DIN’s, inden folk som Casper Christensen og Lars Hjortshøj begyndte at dukke op. I 90´erne var han en etableret stand-up komiker med flere tv-optrædener, men endte med at trække sig fra branchen – inden han så dukkede op i rollen som “fætter Andreas” i tv-serien Klovn. Men hvorfor forlod Roger Kormind stand-up branchen? Det fortæller han her i Flyverskjul. Der bliver også fortalt en masse røverhistorier, lytteren får et indblik i tiden på DIN’s, hører historien om “Fætter Andreas” og meget mere.

God fornøjelse.

Støt podcasten her: flyverskjul.10er.dk :)

Link til det omtalte show: Husk Lige Videoen

0

Sebastian Dorset

Sebastian er en del af holdet, der til sommer skal lave stand-up revy på PH Caféen, men kan man overhovedet kombinere stand-up comedy og klassisk revy? Vi snakker også om Facebook-diskussioner, politisk materiale, god og dårlig improvisationskomik og så fortæller Sebastian, hvordan en tysksproget skolekomedie skabte fundamentet til en karriere inden for komikken. Hør også om samarbejdet med Jan Gintberg, tv-programmet “Ugen der gak”, tilfældighederne ved firmajobs… og hvad sker der egentligt, når man nulstiller sit CPR-nummer?

Alt det og meget mere i denne omgang af Flyverskjul. God fornøjelse! :)

Du kan støtte podcasten igennem flyverskjul.10er.dk

0

Audrey Castañeda

Audrey begyndte at lave stand-up i 2001. Hun oplevede stor succes nærmest lige med det samme, hvor hun blev “the go to girl” inden for dansk stand-up. Hun var samtidig en del af den bølge, hvor de første stand-up superstjerner blev født herhjemme, hvilket både blev en velsignelse og en forbandelse, der til sidst betød, at hun forlod miljøet. Men hun er aldrig stoppet med at optræde. Hør historien om dette og om den mest succesfulde klubtour i danmarkshistorien. Hør også om hendes holdning til kvindelige komikere og meget mere.

Du kan støtte Flyverskjul og holde den i live her: flyverskjul.10er.dk – Tak :)

Jakob Stegelmann – Mr. Troldspejlet

Jakob Stegelmann er blevet synonym med Troldspejlet, som han har lavet siden 1989. Han er også manden bag Disney Sjov, der siden 92 har været hele Danmarks fredagsunderholdning. Jeg spørger Jakob, hvorfor tegnefilmene var bedre i gamle dage og beder ham at forklare, hvad der er så særligt ved animationsuniverset.

Hør også hvorfor medierne måske burde dække fiktion på samme niveau som sport. Få forklaringen på, hvorfor Anders And er meget federe end Onkel Joakim og hvorfor Luftens Helte umiddelbart bevæger sig på grænsen til blasfemi. Sidst hører vi også Jakob ad, hvordan det er at være blevet en kultfigur. Alt det og meget mere i denne udgave af Flyverskjul.

Du kan støtte podcasten med et lille (eller stort) beløb pr. afsnit her: https://flyverskjul.10er.dk/

0

Jakob Svendsen

Jakob Svendsen er stand-up komiker. Sidste år var han nomineret til “Årets Talent” til Zulu Comedy Galla og havde stor succes med sit onemanshow “Kristen i Krise”. Jakob fortæller om, hvorfor det tog ham så mange år at lave jokes om sin religion. Han forklarer, at han gerne vil være en god komiker, der er kristen og ikke en god kristen-komiker. Vi hører om tankerne bag at opdrage et stand-up publikum til at betale. Jakob fortæller også hvorfor det er så fedt af optræde foran et publikum, der er kommet for at se ens eget show og beskriver livet som fuldtids komiker med kone og børn. Alt det og meget mere.

… Psssst! Husk at give Flyverskjul 5 stjerner på Itunes – så er du en skat :)

0

Morten Wichmann

Morten har netop udgivet sit første onemanshow: “Morten Wichmann: Gør sin ting”. Han er i Flyverskjul for at fortælle om, hvordan han som helt vandt en 2. plads til DM i stand-up, men samtidig frygtede for at blive smidt ud af gymnasiet. Vi hører også, hvordan han ad omveje kom med i Comedy Fight Club, hvor han frygtede at se dum ud og derfor holdt sig i baggrunden under tv-optagelserne. Vi kommer også ind på Live Fra Bremen, arbejdet som comedy writer og det sjove ved at være på tour. Og så får vi også et godt indblik i de følelser og tanker, der lå forud for showet og de refleksioner, som det sidenhen har medført. Og meget mere.

Man kan finde showet på www.mortenwichmann.dk

Rigtig god fornøjelse.

0

Thomas Warberg og Kasper Porsdal

Jeg har snakket med  Thomas Warberg om de udfordringer stand-up komikerne møder, når de er ude og optræde. Det kunne eksempelvis være en arrangør, der gerne vil diktere komikernes emnevalg – og herudover er lokalerne sjældent indrettet til god comedy. Nu driver Thomas selv sin comedy klub: Warberg Comedy Club, men også her har han måtte kæmpe for de optimale forhold. Sidst i snakken fortæller Thomas også om, hvordan bekendelseskomikken ikke nødvendigvis er en sund tendens og hvordan, at han oplever sine kollegaer være tilfredse med ikke at være sjove, men i stedet “få noget med hjem”, hvilket Thomas slet ikke forstår:
“Alle taler om, at de er deprimerede og ingen taler om køleskabe.”

At forholdene ikke altid er optimale kan Kasper Porsdal skrive under på. Han giver to eksempler på stand-up jobs, hvor der formentlig ikke var tænkt alt igennem fra arrangørenes side på forhånd. Det ene sted havde publikum eksempelvis drukket i 72 timer inden Kasper skulle optræde.

0

Eksperterne: Michael Eigtved og Torben Sangild

Michael Eigtved er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og har forsket i stand-up genren og dens udvikling. Han fortæller her i Flyverskjul, hvordan genren har udviklet sig og hvorfor man (måske) hørte flere jokes om “pik og patter”, da stand-up genren blev introduceret sidst i 90erne. En af Eigtveds pointer er, at genren er blevet voksen i takt med komikerne.

Torben Sangild er også ekspert i stand-up. Han er blandt andet kulturforsker, radiovært og udgiver podcasten “Sangilds samtaler om stand-up”, som også kan findes her på Itunes. Han giver sit syn på genrens og dens udvikling de senere år. Herudover snakker vi om en stor debat, der foregik på Torbens facebookvæg, hvor mange skarpe holdninger til stand-up komikerne blev bragt på banen.

Alt dette og meget mere i dette (lidt nørdede) afsnit af Flyverskjul. God fornøjelse :)

0

Frederik Cilius Jørgensen

Frederik Cilius er egentlig uddannet klassisk orkestermusiker med klarinet som hovedfag, men du kender ham nok bedre i rollen som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i Radio24Syvs “Den Korte Radioavis”. I denne omgang af Flyverskjul snakker vi rigtig meget om “Den Korte Radioavis, hvordan de skriver programmet, rollefordelingen, besøget i Presselogen, Kirstens troldehær og meget mere. Men vi snakker også om de børneprogrammer, han har været med til at lave, der havde størst gennemslagskraft blandt 14 -18-årige hashrygere. Frederik fortæller hvordan Bubber imponerede ham i særlig grad, og så får vi også et lille indblik i medieverdenen. Alt det – plus meget mere!

Rigtig god fornøjelse :)

0

Daniel Lill

Daniel Lill har blandt andet været ‘Nyt håb’ i Operaen, opvarmer på Simon Talbots onemanshow og for nylig været afsted med sit eget show. I Flyverskjul fortæller han om sin positive energi på scenen og sin bevidst brede appel. Han snakker om at være en lidt misundelig opvarmer, hvordan han eksperimenterer, og han fortæller, hvad er det med ham og forceret impro. Alt det – plus meget mere.

God fornøjelse :)

0

Morten Urup / Hedensted High

Så landede Danmarks første sit-com produceret udelukkende til streaming, Hedensted High på det nye dplay.dk! Anmelderne har været hårde og serien har kun fået én stjerne i hhv. Politiken og Soundvenue, mens reaktionerne har været anderledes positive på de sociale medier. Jeg har taget en snak med seriens hovedforfatter og instruktør, Morten Urup, om forløbet frem til udgivelsen, de hårde anmeldelser, seriens ambitioner og kvaliteter. Det er en snak, der går i dybden med Hedensted High, men også forholder sig til det danske mediebillede på et mere generelt plan. En medieverden, som Morten blandt andet kritiserer for ikke at turde tage chancer.

Lyt med og fortsat dejlig dag :)

0

Mikkel Rask og Jonas Mogensen

I denne særudgave af Flyverskjul er de to tidligere gæster Mikkel Rask og Jonas Mogensen i studiet for at fortælle om deres yndlingsfilm- og serier.

Er Woody Allen et geni? Hvad gør Seinfeld til verdens bedste sit-com? Hvorfor griner Jonas Mogensen altid af The Big Lebowski? Vil komikere hellere se alvorlige film, når de har fri? Findes der sjove, danske film? Nogle af disse spørgsmål bliver besvaret i denne omgang Flyverskjul. Plus meget mere. Lyt med i en hyggelig (og lidt nørdet) comedysnak.

Find Flyverskjul på Facebook: Flyverskjul Podcast Facebook

0

Jonas Mogensen

Han har lige vundet Kims Talentpris til årets Zulu Comedy Galla. Nu er han på besøg i Flyverskjul til en snak om comedy. Hør om hvordan Jonas er blevet så sjov, og hvilke kriser, der har været undervejs. Så var der også noget om et jurastudie, der blev taget på autopilot. Hør også om makkerskabet med Kasper Gross, fremtidens projekter og meget mere.

0

Den Lalleglade Brigade

I forbindelse med deres show på Ny V58 i Zulu Comedy Festival tog jeg en snak med improduoen Den Lalleglade Brigade. Den består af Sofie Jo Kaufmanas og Sisse Gram De Fries og har eksisteret 2011, men med en del udskiftninger. Nu er Brigaden en tomandshær, og har stor succes med udsolgte sale i hele landet. Men hvad er improcomedy egentlig? Hvorfor skal man altid sige “ja, og”? Hvordan har genren udviklet sig og hvad skal der ske i fremtiden?

Lyt med og bliv lidt klogere og hyg dig i godt selskab den næste lille times tid.

0

Mikkel Rask

Flyverskjul har besøg af danmarksmester i stand-up – Mikkel Rask. Han fortæller, hvordan hans far gav ham det sidste skub til at turde satse på komikken og flytte til København, hvordan en bedre struktur gjorde ham til en bedre komiker og hvordan den nyerhvervede DM-titel skal bruges. Hør også hvorfor Mikkel græd første arbejdsdag på Live Fra Bremen, hvordan Ingmar Bergman hjalp ham til at få opmærksomhed fra komiker-kollegaer og meget mere. Lyt med og bliv klogere på Mikkel Rask især og comedy generelt.

0

Mark le Fêvre

Så er der igen fornemt besøg i Flyverskjul!

Stand-up komiker Mark le Fêvre kiggede forbi til en snak om at være etableret, men stadig gå og vente på det store folkelige gennembrug.
Lyt med og bliv klogere på en komikers hverdag med de glæder og frustrationer, der følger med. Og hør også, hvorfor Due Date faktisk er en god film.

 

Husk at give Flyverskjul nogle stjerner, så andre også kan opdage og lytte til os :)

0

Thomas Wivel er tilbage!

Hurra! Thomas Wivel er tilbage i Flyverskjul. Han har gennem det sidste stykke tid fokuseret på blandt andet storytelling og poesi, men er stadig i humør til at snakke om comedy – blandt andet VERDENS bedste vittighed. Lyt til en snak om humor og alvor sammen med dansk stand-ups godfather.

I er som altid velkommen til at like facebooksiden: www.facebook.com/Flyverskjulpodcast :)

0

Stine Spedsbjerg (StineStregen)

Stine Spedsbjerg blev tegneserietegner selvom, at hendes studievejleder grinte af hende, da hun fortalte, at det var hendes drøm.  Med hendes dagbogsblog “Stinestregen” har hun siden 2008 opbygget en stor gruppe fans, der intens følger med i hendes liv. Men hvorfor var Stine bange for at vise bloggen frem i starten? Hvordan endte hun i reklamebranchen, og hvorfor blev hun overrasket, da jeg kaldte hende komiker? Og så bliver Louis C.K. også lige nævnt igen plus meget mere. God fornøjelse.

2

Jacob Taarnhøj (introduktion)

Der sker ting og sager på podcastfronten. Jeg, Pelle,  er flyttet til Århus og har derfor teamet op med den fantastisk dygtige stand-up komiker, Jacob Taarnhøj. Han er kendt fra blandt andet at have lavet to minutters stand-up i Operaen og fået afslag fra otte McDonalds restauranter.

Denne helt korte præsentation er klippet ud af dummyoptagelsen af “Flyverskjul anbefaler”, hvor vi løbende vil gå helt nørdet i dybden med enkelte shows. Vi håber, at der er nogen, der har lyst til at lytte med, for det bliver virkelig nørdet, kan vi allerede afsløre. Sideløbende vil der stadig komme klassiske Flyverskjuls programmer også.

0

Rasmus Olsen

Rasmus Olsen startede med at optræde for at få et kick. Men langsomt kom det under huden på ham, og siden har han ikke set sig tilbage. I 2012 modtog han Läkerols Talentpris til Zulu Comedy Galla – kort efter begyndte han sammen med Tobias Dybvad og arbejde på succesen “Dybvaaaaad”, som han stadig laver. Men hvordan bliver man komiker, hvorfor er Rasmus så glad for at skrive og hvorfor fører alle veje frem til en fiktionsverden. Lyt med i denne omgang Flyverskjul.

0

Thomas Wivel

Thomas Wivel har optrådt siden dansk stand-ups helt tidlige år. I dette afsnit af Flyverskjul reflekterer han over, hvad der driver værket, hvorfor han optræder så meget, og hvordan det perfekte line-up til en aften med danske komikere skulle være. Der er også lidt gode råd til hvilke greb og tricks man som komikere kan bruge. Lyt med – god fornøjelse.

0

Torben Sangild

Torben Sangild er anmelder og manden bag oprejst.dk. Normalt kigger vi indefra og ud i Flyverskjul, men i dag vender vi blikket og får et kig på genren udefra og ind. Torben har en stor passion for stand-up og i dette afsnit bliver der nørdet godt igennem. Hvorfor er Louis C.K. fantastisk? Hvorfor laver alle komikere jokes om voldtægt? Skal komikere have statsstøtte? Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi snakker om.

0

Keld Reinicke

Keld Reinicke er en mand, der har sat et enormt aftryk på dansk underholdning. Han blev yngste medlem af DRs chefredaktion i historien, han var en af hovedkræfter i opstarten af DR2, underholdningsredaktør på TV2, grundlægger af TV2 Zulu og meget mere. Lyt med og bliv klogere på dansk tv, underholdning, fremtiden og meget mere. Rigtig god fornøjelse.

0

Vi er tilbage på iTunes!

Der har været lidt knas med det tekniske maskineri de seneste par uger, men nu er drille-nissen fundet og de to seneste episoder med Anders Grau og Anders Bircow kan nu høres på iTunes.

0

Anders Bircow

Anders Bircow er det ene ben i kult-taburetten Linie 3. Men hvordan er det at være en del af en så stor succes, når man samtidig er kongelig skuespiller? Hvordan forholder man sig til at være en institution i dansk underholdning, hvor eksempelvis stand-up komikerne er efter én? Lyt med og bliv klogere på Anders Bircow.
OBS. Episoden er optaget i Operaens kantine, hvilket giver en stemning a la Café Hack på speed med klirende bestik i baggrunden.

 

 

0

Lasse Rimmer

Aldrig har nogen gæster nået at sige så meget på en time. Lasse Rimmer gæster Flyverskjul i en snak om branchen, comedy i almindelighed, hans egne valg  og fravalg og meget mere. Hvordan var Lasse anderledes end de andre komikere da han startede? Hvordan kunne tv og radio påvirke hans stand-up karriere? Lyt med og få svarene. Og som sagt: Meget mere.

0

Nikolaj Peyk

Nikolaj Peyk blev landskendt, da han i brød gennem lydmuren med MC Einar og Østkyst Hustlers. Men her i Flyverskjul er han på besøg i sin rolle, som tekstforfatter og instruktør af blandt andet Jul på Vesterbro, Inkasso, Comedy Kuren og Hvor fanden er Herning. Lyt med og find ud af, hvorfor det kan gå galt, når man sætter skuespillere sammen med komikere. Få historien om Comedy Kurens udfordringer – og så bliver det også til en nørdet snak om manuskriptskrivning – og meget mere.

0

Carsten Eskelund

En forkølet Pelle har besøg af stand-up komiker Carsten Eskelund. Efter at have optrådt i blot to år, var han med til at lave kultshowet “Den ægte vare”. Her syntes vejen til en fantastisk komikerkarriere at være banet, men på et tidspunkt blev Carsten træt af stand-up og træt af at sammenligne mænd og ugler. Han ændrede sin stil, sine jokes og faktisk sit liv. Nu er karrieren genstartet og ambitionerne sat i vejret.Lyt med og få den historie og meget mere. Og så springer Carsten en lækker bombe til sidst i programmet :)

0

Anders Stjernholm og Martin Nørgaard

“Der er noget galt i Danmark” – I hvert fald, hvis du spørger de to stand-up komikere Anders Stjernholm og Martin Nørgaard. De vil gerne lave comedy, der handler om noget. Desværre lyder det lidt, som om vi optog episoden på en strandkant, men pointerne er knivskarpe, så lyt med og bliv klogere på om dansk stand-up kun handler om kønsdele og gummiænder.

0

Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard

Esben og Rune er fantastisk sjove. To unge jyder, der fik kæmpe succes med blandt andet “Svedbanken”, “Rockerne” og “Drengene fra Angora”. Men hvordan mødte de hinanden? Hvorfor begyndte børn at græde, når de hørte deres første radiosatire? Og hvorfor er fjumreår egentlig så vigtige? Lyt med og få svarene på det og meget mere.

0

Michael Schøt

Michael Schøts Wikipedia siger, at han er stand-up komiker med politisk satire, som omdrejningspunkt. Det er ikke forkert, men lyt med og få en nuanceret uddybning fra Schøt selv. Hør også hvordan folk konstant forsøger at sætte ham i en politisk kasse, hvordan han ikke længere leder efter sjove ting – og hvorfor han synes Kjeld Petersen havde været en perfekt spiller i Live fra Bremen.

0

Gramsespektrum Del 2

Her er andet afsnit af Flyverskjul. Et afsnit, der har meget på hjerte. Først og fremmest overgangen fra radio til tv, hvor Simon og Peder har fundet sig til rette.
Herudover snakker vi om stand-up, hvordan man malker en succes med charme, hvordan man bliver blind i en kreativ proces og så spørger jeg Simon og Peder, om de ser sig selv, som komikere eller ej.